Jægersborg Kaserne har ligget på grunden siden 1717. Da forsvaret besluttede at lukke kasernen, gav det Gentofte Kommune mulighed for at købe grunden med henblik på at bygge plejeboliger.
Socialudvalget besluttede at lave en meget inddragende proces, hvor borgere og fagfolk blev inviteret til at deltage. I september 2011 blev der afholdt fem meget velbesøgte møder om forskellige emner. Læs mere og se billeder i undermenuerne.
Gentofte Kommune ville bygge ’fremtidens plejebolig’, og det blev til Jægersborghave. Det skulle være et visionært og fremtidssikret byggeri, derfor har mange interesserede bidraget til byggeprogrammet i visionsprocessen.
Byggeriet af Jægersborghave indgår i moderniseringsplanen for alle plejeboliger i Gentofte Kommune, da der er behov for flere plejeboliger, når de nuværende boliger bliver moderniseret og udvidet for at blive tidssvarende.
På baggrund af materialet fra visionsprocessen blev der udarbejdet et værdibaseret program, der dannede grundlag for projektkonkurrencen, som blev vundet af:
- HHM A/S (entreprenør)
- Entasis A/S (arkitekter)
- Moe & Brødsgaard A/S (ingeniører)
- Marianne Levinsen landskab ApS
- ARCHI+MED A/S (rådgiver inden for sundhedsvæsen).
Jægersborghave blev officielt indviet i september 2014 som et helt nyt plejehjem, skabt i samarbejde med borgere, brugere og fagfolk. De første beboere flyttede dog ind allerede 1. april 2014.
72 nye plejeboliger er bygget til
I den nordlige del af Jægerborghaves grund er der opført 72 nye plejeboliger. Indretningen og funktionerne tager udgangspunkt i visionsprocessen fra 2011.
Der er seks afdelinger med 24 beboere i hver, og beboerne fra Ordruplund flyttede i marts 2022 ind i den nye afdeling, som hedder Jægersborghave Nord. Det oprindelige Jægersborghave hedder nu Syd. Medarbejderne fra Ordruplund er også flyttet med til Jægersborghave. Ordruplund er overgået til Tranehaven på Schioldannsvej 31.
Dermed er Jægersborghave Gentofte Kommunes største plejebolig med 144 boliger.
Jægersborghave ligger i et dejligt område med adgang til Hundesømosen og Jægersborg Allé og udsigt ud over kolonihaverne, mosen og helt til Dyrehaven.
På grunden ligger den fredede ruin af Jægersborg Slot under jorden. Ruinen og stedets historie vil fortsat være en del af livet på grunden.