1. borgermøde Startskuddet. Borgerprocessen blev skudt i gang den 16. september med et møde på Rådhuset. Borgmester Hans Toft fortalte om kommunens visioner for Fremtidens Plejebolig. Niels Bøtger Rasmussen fra Institut for Fremtidsforskning holdt et oplæg om fremtidens ældre - hvem er de, hvad kendetegner dem og deres ønsker til deres ældreliv. Se Niels Bøtger Rasmussens oplæg. Vigga Bro og Erik Moseholm satte de bredere poetiske rammer om ældrelivet i deres forestilling - om at blive gamle sammen og bevare livsgnisten og livskvaliteten. De over 100 borgere der deltog på det første borgermøde skulle også i arbejde: alle blev bedt om at beskrive livskvalitet, hjemlighed og fremtidens ældreliv på de udleverede spørgekort. Læs "Livskvalitet", "Hjemlighed", "Fremtidens ældre", og "Anbefalinger og bekymringer". Du kan også se en præsentation om processen for borgerinddragelsen og byggeriet på grunden fra WitrazArkitekter, som er rådgiver på projektet. Se videoen med klip fra aftenen.