Rejsegildet blev holdt i juni 2013.
Jægersborghave blev skabt i samarbejde med borgere, brugere og fagfolk.
Jægersborg Kaserne har ligget på grunden siden 1717. Da forsvaret besluttede at lukke kasernen, gav det Gentofte Kommune mulighed for at købe grunden med henblik på at bygge plejeboliger.
Socialudvalget besluttede at lave en meget inddragende proces, hvor borgere og fagfolk blev inviteret til at deltage. I september 2011 blev der afholdt fem meget velbesøgte møder om forskellige emner. Læs mere og se billeder i undermenuerne.
Gentofte Kommune ville bygge ’fremtidens plejebolig’, og det blev til Jægersborghave. Det skulle være et visionært og fremtidssikret byggeri, derfor har mange interesserede bidraget til byggeprogrammet i visionsprocessen.
Byggeriet af Jægersborghave indgår i moderniseringsplanen for alle plejeboliger i Gentofte Kommune, da der er behov for flere plejeboliger, når de nuværende boliger bliver moderniseret og udvidet for at blive tidssvarende.
72 nye plejeboliger er bygget til
I den nordlige del af Jægerborghaves grund er der opført 72 nye plejeboliger. Indretningen og funktionerne tager udgangspunkt i visionsprocessen fra 2011.
Jægersborghave nord blev indviet i maj 2022. Dermed blev Jægersborghave Gentofte Kommunes største plejebolig med 144 boliger.
Jægersborghave ligger i et dejligt område med adgang til Hundesømosen og Jægersborg Allé, og fra nord bygningen er der udsigt ud over kolonihaverne, mosen og helt til Dyrehaven.